Lærred - plain Weave.
lærredsbindingen er den enkleste binding, den giver den mest faste sammenbinding af tråde, der kan opnås. Selve bindingen giver en begrænsning for trådtætheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Køpervævet – Twill Weave.
Når man laver køper bindinger skrives der en brøkstreg som angiver antallet af flotteringer/overspring i bindingen. Tallet øverst i brøkstregen angiver hvor mange skudtråde kædetråden løber over, tallet nederst i brøkstregen angiver antallet af skudtråde som kædetråden løber under.    Denne tegning viser en køpler 3/1 i S-retning (venstre diagonal), denne køpler kaldes også en uligesidet  køpler, idet der er forskel på ret og vrang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Satin Vævet – Satin Weave.

de lange flotteringer i satinbindingen gør overfladen blød og skindende (blank), da man næsten ikke kan se det modsatte tråd system. Ret- og vrangsiden på satin vil have et forskelligt udseende, den ene side vil se mere skindende og blank end den anden side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stofkonstruktion:

tråd tæthedens indflydelse på det færdige produkt (vævede).

 

Stor tråd tæthed giver:

• Tættere varebillede                              

• Stærkere vare

• Større formstabilitet

• Mindre tendens til pilling

• Mindre elasticitet

• Dyrere varer

 

Lille tråd tæthed giver:

• Løse og åbne vare                                 

• Billigere vare

• Større volumen i varen

• Risiko for større pillingstenden

 

 

Denim.

Betegnelsen for en klassisk arbejdstøjsvare i USA (guldgraver og cowboys) og navngivet efter den franske by Nim, hvorfra den køper vævede metervare kom fra (Serge de Nim). Original denim er af 100% bomuld hvor kædetråden er bomfarvet med blå (indigo farve som ikke farver tråden helt igennem) og grey (ubleget) skudgarn. Grundet ønsket om stor styrke er der ofte flere kædetråde/cm end skudtråde.
Materialer: bomuld og bomuldsblandinger med ex polyester eller elastan.

                                                         Retsiden                                                        Vrangsiden

 

 

          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skjorte Denim: Heavy denim

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skjorte Denim: Heavy denim/ twill heavy shirt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovmandsternet.
betegnelse for grove, bløde sorterende køpervævede stoffer som er ruet på vrangen eller begge sider for at skabe blødhed og øge isoleringen.
Materialer: bomuld, /polyester, viskose/bomuld og polyester samt andre blandinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ternet køpler/twill loss:
trådtæthed/tomme: 70X60                                Garnnummer: Ne 20X20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      

Køper/Twill Fame:

Småternet køpler/ Twill Toronto:
Trådtæthed/tomme: 144 X 100                         Garnnummer: Ne 80/2 X 40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Småternet køpler/ Twill Toronto:

Trådtæthed/tomme: 144 X 100                         Garnnummer: Ne 80/2 X 40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Storternet køpler/ Twill Denver:
trådtæthed/tomme: 120 X 86                            Garnnummer: 40 X4
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stribet køpler/ twill Andrew Stripe:
trådtæthed/tomme: 144 X 100                         Garnnummer: 80/2 X 40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poplin.

Betegnelse for lærredsvævede stoffer med tværribber som skyldes at stoffet væves med flere kædetråde/cm og med færre skudtråde/cm.
Materialer: bomuld,/polyester, viskose/bomuld og polyester samt andre blandinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poplin/ Plain weave Harvey stripes:
trådtæthed/tomme: 144 X 86                            Garnnummer: 50 X 50 + 50 / 40d

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poplin/ Plain weave Smith:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poplin (lærred)/ Plain weave – Wilmington:
Trådtæthed/tomme: 67 X 50                                                          Garnnummer: 20 X 20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poplin (lærred)/ plain weave –JJ Venice

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oxfordlærred  / Oxford.

Betegnelse for kraftige bomuldskvaliteter I lærredsbinding, I enfarvet, stribet eller ternet.
Materiale: bomuld og bomuldsblandinger med ex. Polyester samt andre meterialer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oxford (lærred)/( oxford ( plain weave) – North Side
Trådtæthed/tomme: 110 X 50                           Garnnummer: 40/ X 16

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oxford (lærred) /  Oxford (Plain weave) – Noos

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oxford (lærred) / Oxford (Plain weave):
Trådtæthed/tomme: 100 X 50                           Garnnummer: 40 X 16

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cambric.

Betegnelse for fintrådet tætvævet lærredsvævet stof som ofte er hårdt kalandreret for at give en tæt og glansfuld overflade.
Materialer: bommuld og bomuldsblandinger med ex. Polyester og andre materialer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gabardine (Nakin).

Betegnelse for et fint (tyndt) tætvævet stof i 2/1 køpler (3- binding kædekøpler). Gabardine har altid stejle diagonaler grundet mange tætliggende kædetråde/cm og færre skudtråde/cm.
Materialer: bomuld, viskose og blandinger med ex. Modal, polyester og andet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Zephyr.

Betegnelse for et fint (tyndt) lærredsvævet stof med blå og hvide garner.
Matreialer: Bomuld, viskose og blandinger med ex. Polyester.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produkt egenskaber –meterialevalg, garn- og stofkonstruktionens betydning for udseende og egenskaber:

 Fibertypen metervaren er fremstillet af er grundlæggende for udseendet og egenskaberne af varen, derudover har selve garn- og metervarekonstruktionen betydning, og sidst men ikke mindst den forædling/efterbehandling som metervaren har gennemgået.

Fiberens indflydelse på udseendet.

• Naturmaterialer er matte i en vis grad (silke)

• Regenererede fibre kan være både matte og blanke

• Kemofibre er blanke (med mindre der er matteret/textureret)

• Naturmaterialer har større volumen end materialer i kemofibre (men med mindre fibrene er textureret)

 

Faktore der har betydning for pris på stof og forarbejdning

Prisen på materialer og tilbehør samt forarbejdning afhænger bl.a. af:

Fibertypen (der er forskel på priser for forskellige fibertyper, garn- og stofkonstruktioner, forædling og forarbejdning.

• Ægyptisk bomuld er dyere end indisk bomuld

• Kæmmet garn er dyrere end kartet og OE garn

• Enkeltgarn er billigere end tvinde garn

• Elastan er dyere som coregarn end som almindelig glat garn

• Forskellige brands koster mere end alm materialer

 

Produkt egenskaber – garnets indflydelse på stoffet

Garn – valg
Garnet har stor betydning for stoffets / produktets udseende, griff og egenskaber.

Spindetypens indflydelse:

• Stof der er vævet af spundne garner (stapelfiber garn som er spundne af korte fibre) får et loddent udseende end når de er vævet af filamentgarn (glat garn).

• Stof der er vævet af OE garn (garnet er spundet på en open end spindemaskine af meget korte fibre) får et loddent udseende og et hårdt greb som kan være ubehageligt.

• Stof der er vævet af OE kartegarn (garnet er ringspundet af både korte og lange fibre) får et loddent udsende og ser rustikt ud

• Stof der er vævet af kæmmet garn (garnet er ringspundet og de korte fibre er kæmmet fra (ca. 20%). Garnet bliver spundet med færre snoninger end kartegarn, det bliver blankt, stærkt, og prisen øges betragtelig.

• Stof der er vævet af tvindegarn (består af to eller flere enkeltgarner er snoet sammen til ét garn) får en høj styrke og ofte er det mere glansfuldtend tilsvarende.

• Core garn/omspundne  garner er dyrt men behageligt idet elastan (eller anden kemofiber) ligger inden i garnet med ex. Bomuld udenom hvilket gør at man ikke kan se eller mærke kemofiberen men blot får egenskaberne med i købet.

Herudover har spindetype, spindetype, snoningstal, garnnummer, jævnhed stor betydning for produkts egenskaber.

Produkt egenskaber – garnets indflydelse

 

Garn valg – OE Garn

Består af korte fibre der ligger tilfældigt fordelt uden egentlig snoningsretning, der dannes såkaldte ¨bælter¨ af fibre å tværs af garnet med jævne mellemrum.

Processen er færre processer end ring-spinding og derfor er garnet billigere end ringspundne garner.

Det er ikke muligt at fremstille helt så fine garner i OE som ringspundet.
Egenskaber; hårdt, stærkt. Ujævnt, uden snoning, men medfører.

 

 

 

 

 

 

Garn valg – Kartet garn

Kartebåndet som kommer fra kartesatsen kan efter strækning gå direkte til spindemaskinen.
Kartegarn er kendetegnet ved en bestemt snoningsretning, med et loddent udseende.
Fibrene i et ringspundet kartegarn ligger entydigt snoet om hinanden og vil sammenlignet med et kæmmet garn.

 

 

 

 

 

 

 

Garn valg – Kæmmet garn

Kæmning foretages efter kartning hvor man kæmmer de korteste fibre fra (ca. 20 – 25% af den samlede fibermasse).
De ekstra processer og alt efter hvor fin en kæmning der ønskes, betyder at garnet bliver dyere.
kæmmet garn er kendetegnet ved en bestemt………………….

 

 

 

 

 

 

Garn valg – Core Garn

Omspundet garn der består af en kerne af ex. Filamentfiber, som man enten spinder eller tvinder et andet fibermateriale om.

Typiske anvendelsesområder:

• Sytråd, hvor kernen er af syntetisk monofilament som giver styrke, ydermaterialet vil være et materiale som bidrager med nålekølning under syning.

• Elastiske vare, kerne i elasthan og ydermaterialet i ex naturfibre.

 

 

 

 

 

 

 

Garn valg –Tvinde Garn

Tvinding er sammensnoning af to, eller flere enkeltgarner til et tvindegarn.
Formålet med tvinding er, at man opnår et jævnt garn med stor styrke og ofte større fyldighed sammenlignet med et enkeltgarn.
Sammensat tvindegarn er flere tvindegarn der efterfølgende tvindes sammen.

 

 

Garn valg – Effekt Garn

Betegnelse på forskellige garntyper med et andet udseende en et almindeligt ¨glat¨ garn.
Ex navne på forskellige effektgarner: Slup-, chenille-, bouclé-, kunde-, flamé, og løkkegarner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Snoningens indflydelse på egenskaberne:

Fibrene i et færdige garn ligger i en skrueform om hinanden, man siger at garnet er snoet eller derjet.

Snoningerne i garnet kan fremkomme på 2 forskellige måder.

 

 

 

 

 

 

 

Snoningens indflydelse på egenskaberne:

Mange snoninger betyder samtidig, at fiberen i garnet trykkes hårdere sammen, hvorved garnet bliver mere kompakt og hårdt. Dette vil medføre, at den færdige vare bliver

• Mindre fyldige

• Mindre varmeisolerende

• Mere varmeledende

Det er vigtigt, at garnet har det korrekte antal snoninger af hensyn til styrke og pillingtendens.
jo flere snoninger, desto større tendens til pilling.
Garner der skal anvendes til vævning skal almindeligvis have flere snoninger,end garner der anvendes strik, idet der er større belastning/slid på garnerne ved vævning end ved strikning.

Antallet af snoninger i garnet opgives enten som turns per inch (TPI) eller som turns per meter(TPM).

 

Krav til Konfektionering

Kvalitetskrav til sytråd, indlægsmaterialer m.m.
øvrige materialer der indgår i produktet:
alle materialer der indgår i det færdige produkt skal kunne arbejde sammen, så det dels ikke besværliggør forarbejdningen unødigt, eller har en negativ indvirkning på produktet ved brug eller renholdelse.
Sytråd må ikke have anden krympning end stoffet.
indlægsmaterialer (skal kunne arbejde sammen med de andre materialer der indgår i skjorten herunder tåle rens/vaskebehandling)

Fixering af ex. Stolper, kraver, manchetter m.m. må ikke ændre stoffets udseende (krympning/sømrynkning eller lign).

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvalitetskrav til sytråd og sømkonstruktion

Kvalitetskrav af en søm har størst betydning der hvor brugeren af tekstilet vil have direkte hud kontakt med tekstilet og evt. sømme.

Følesen/touchen af sømmen er en kombination af den anvendte sytråd og sømtype.
Eks. Vil en kædestingskonstruktion kunne mærkes tydeligere sammenlignet med en alm. Stikkesting.

Vedligeholdelse af sømme:

• Sømme og sytråd skal som minimum tåle og modstå den samme vedligeholdelsesbehandling som selve tekstilandelen i produktet.

• Anvendes sytråd af anerkendte fabrikanter kan disse ofte tåle en væsentlig mere hårdhændet behandling end selve metervareandelen i produktet.

 

Materialevalg og sybarhed

Syning i materialer med spundne garner:

• Giver overordnet ingen problemer med sømmen.

• Risiko for sømrynkning efter vask.

Syning i materialer med filamenter:

• Risiko for sømskridning.

• Risiko for nålehuller i stive materialer.

 

Sømstyrke:

Der stilles krav til den ønskede sytråd,
stingkonstruktion og metervaren.

Voluminøse metervare har en vis
beskyttelse af sytråden mod slidpåvirkning.

Kompakte metervare vil ¨blotte¨ sytråden
som derved vil være mere udsat for slidpåvirkning.

 

 

 

 

Sømelasticitet:

Sømmens og trådens evne til udstrækning
og sammenstrækning ved strækning i sømmens
længderetning.

Søm udseende:
Dette er en subjektiv bedømmelse af den anvendte
sømtype og sytråd. Følgende kan bedømmes visuelt
i forholdt til udseende.

• Sømrynkning

• Sytråds tykkelse

• Stinglængde

• Stingtæthed

• Trådspænding

 

 

Mærkning/labelling

Lovgivning
I Danmark siger lovgivningen at der skal mærkes med fiberindhold i varen (på dansk)

• Mærkningen skal være tilgængelig i købsøjeblikket. Det betyder at varer som leveres i udbrudt detailemballage skal mærkningen også fremgå af emballagen.

• Etiketten skal være let at finde, læse og forstå. I mange lande skal mærkningen være på landets eget sprog!

 

 

Mærkets Karakteristika

Mærkningens karakteristika skal være permanent tilstede i varen, dette opnås med en fastsyet eller påtrykt mærkning eks. set på inder siden af kragen å herreskjorter.

• Mærkningen skal være læsebar i hele varens levetid.

• Symboler og eventuel tekst skal være tydelig. Det tilrådes, at der anvendes sort eller mørk skrift på hvid bund eller omvendt.

• Tykke symboler bør være min 5 mm i højden, vævede symboler bør være min 7 mm i højden.

• Trykt tekst bør være min 2 mm høj og kun vævede med store  bogstaver, indvævet tekst bør være mindst 3 mm høj.

• Mærkningen og evt. supplerende tekster skal omfatte hele varen med besætning, pynt, forstof, lukketøj og dimension, udseende eller funktion.

• Mærkningen, skal være lige så bestandig over for den tilrådede renholdelsesbehandling, som varen selv.

• Mærkningen må ikke forringe varens udseende ved at krympe, eller smitte af. Dette gælder uanset om mærkningen er trykt på en etiket eller trykt på selve varen eller er indvævet.

 

Kvalitet/Quality

Brugs – renholdelsesegenskaber

Skjorten har forskellig formgivning og derfor vil der være variationer i de krav man kan stille til dem. Ex. er det vigtigt med en høj styrke i en tætsiddende skjorte uden elasticitet, mens styrkekravet til skjorter med en rummelig pasform ikke behøver være så stort.

• Mærkningen skal være læsebar i hele varens levetid.

• Symboler og eventuel tekst skal være tydelig. Det tilrådes, at der anvendes sort eller mørk skrift på hvid bund eller omvendt.

• Tykke symboler bør være min 5 mm i højden, vævede symboler bør være min 7 mm i højden.

• Trykt tekst bør være min 2 mm høj og kun vævede med store  bogstaver, indvævet tekst bør være mindst 3 mm høj.

• Mærkningen og evt. supplerende tekster skal omfatte hele varen med besætning, pynt, forstof, lukketøj og dimension, udseende eller funktion.

• Mærkningen, skal være lige så bestandig over for den tilrådede renholdelsesbehandling, som varen selv.

• Mærkningen må ikke forringe varens udseende ved at krympe, eller smitte af. Dette gælder uanset om mærkningen er trykt på en etiket eller trykt på selve varen eller er indvævet.

 

Kvalitet/Quality

Brugs – renholdelsesegenskaber

Skjorten har forskellig formgivning og derfor vil der være variationer i de krav man kan stille til dem. Ex. er det vigtigt med en høj styrke i en tætsiddende skjorte uden elasticitet, mens styrkekravet til skjorter med en rummelig pasform ikke behøver være så stort.